Hvad gør du, hvis du har glemt hovedadgangskoden

Hvis du glemmer din hovedadgangskode, kan den ikke gendannes. Du kan oprette et nyt skylager og beskytte det med en ny hovedadgangkode. Du bliver derefter nødt til at importere dine data til det nye cloud-lager.

Hvis du opretter et nyt skylager, slettes det gamle skylager permanent med de data, der var lagret der.

Før du sletter cloud-lageret, kan du sikkerhedskopiere din databoks på din enhed. Hvis du husker hovedadgangskoden, kan du gendanne data fra den kopierede boks. Du kan se flere oplysninger om sikkerhedskopiering af din boks i artiklen Sikkerhedskopi af data i Hjælp til programmet Kaspersky Password Manager .

Sådan oprettes et nyt skylager og sådan beskyttes det med en ny hovedadgangkode:

  1. I afsnittet Adgangskoder i indtastningsvinduet for hovedadgangskoden skal du klikke på linket Har du glemt hovedadgangskoden?.

    Et vindue åbnes med beskeden om, at du skal oprette et nyt skylager.

  2. Klik på knappen Fortsæt.
  3. Indtast adgangskoden for din konto på My Kaspersky i det vindue, der åbnes.
  4. Klik på knappen Fortsæt.
  5. Indtast en ny hovedadgangskode i feltet Indtast ny hovedadgangskode i det vindue, der åbnes.
  6. Indtast din nye hovedadgangskode igen i feltet Genindtast ny hovedadgangskode.
  7. Klik på knappen Gem.

Et nyt skylager oprettes. Skylageret, der blev beskyttet af den glemte hovedadgangskode, vil automatisk blive slettet.

Til toppen af siden