Ved brug af appen, skal du overveje de specifikke funktioner i din enhed og følge retningslinjerne i dokumentationen for enheden.
Kendte problemer i Kaspersky Security Cloud
Kaspersky Security Cloud har følgende kendte problemer:
Hvis din enhed har strømsparetilstanden slået til, har følgende funktioner begrænset funktion:
Security LIVE
Enheder i mit netværk
I sjældne tilfælde kan der være vanskeligheder med at aktivere prøveversionen af appen. Du bedes kontakte Kasperskys tekniske support, hvis du får en af disse meddelelser: Prøveversionen er ikke tilgængelig eller Kunne ikke hente prøveversionen.
I sjældne tilfælde kan der gå lidt tid, før dit abonnement er aktiveret. For at afslutte aktiveringsprocessen skal du sikre, at enheden har forbindelse til internettet og ikke logger ud af din My Kaspersky-konto.
I Android 9 eller nyere anmoder appen om tilladelse til at få adgang til din enheds placering for at finde oplysninger om Wi-Fi-netværket (SSID og BSSID). Appen bruger disse oplysninger til at tjekke Wi-Fi-netværk og aktivere VPN, bestemme dit W-Fi-netværk derhjemme og give dig besked om tilsluttede enheder. Appen bruger ikke de modtagne oplysninger til at spore enhedens placering.
Uden tilladelse til at få adgang til placeringen vil Secure Connection og enheder i mit netværk ikke virke efter hensigten.
For at give appen adgang til enhedens placering skal du sikre dig, at brugen af placering af din enhed er tændt og derefter give adgang til placering – især for Kaspersky Security Cloud. På visse enheder skal du manuelt give tilladelser.
Navnet på afsnittet til administration af apps kan variere afhængigt af enhedens model (f.eks. App og meddelelser).
På listen over apps finder du Kaspersky Security Cloud og trykker på den.
I afsnittet Tilladelser skal du dreje kontakten Placering til ON-positionen.
På Android 4 skal den nyeste version af Google Play Services installeres. Ellers vil nogle af funktionerne i Kaspersky Security Cloud muligvis ikke virke korrekt.
På Meizu-enheder er der en teknisk begrænsning, som forhindrer åbning af andre Kaspersky-apps i brugergrænsefladen for Kaspersky Security Cloud. Men du kan stadig åbne dem separat.
kendte problemer i Kaspersky VPN Secure Connection
Kaspersky VPN Secure Connection har følgende kendte problemer:
I nogle tilfælde kan mængden af brugt sikker trafik, der vises i appen, afvige fra mængden af sikker trafik, du faktisk har brugt. Dette kan ske, når du bruger en forbindelse med høj båndbredde.
Hvis du bruger standardversionen af Kaspersky VPN Secure Connection og logger ind på My Kaspersky, tilføjes ekstra sikker trafik til standardmængden. Appen kan imidlertid vise mindre sikker trafik, end du faktisk har brugt, og den mængde, du har brugt, kan overskride både standardgrænsen og den nye grænse, efter at du har logget ind. Derfor kan du få en meddelelse om, at trafikgrænsen er nået, selv lige efter at mere sikker trafik er føjet til din standardmængde.
Når appen ændrer den virtuelle server, kan den sikre forbindelse afbrydes kortvarigt. Overførte data beskyttes ikke, før den sikre forbindelse er genoprettet.
Når du har købt den udvidede version af Kaspersky VPN Secure Connection, kan der i sjældne tilfælde forekomme en forsinkelse på flere minutter, før appen skifter til den udvidede version.
Hvis din enhed skifter netværk, når du opretter forbindelse til internettet, kan den sikre forbindelse afbrydes kortvarigt. Overførte data beskyttes ikke, før den sikre forbindelse er genoprettet.
Hvis din enhed fungerer som et hotspot, og internetforbindelsen er sikret, vil de andre enheder, der er tilsluttet dit hotspot, ikke kunne oprette internetforbindelse. For at levere en internetforbindelse til en anden enhed, skal du slukke for den sikre forbindelse på din enhed.
Hvis du ændrer den virtuelle server, når du besøger websteder for banker, betalingssystemer, bookingwebsites, sociale netværk eller websteder for chat og e-mail, kan det muligvis aktivere systemer til bekæmpelse af svig (systemer beregnet til at analysere finansielle onlinetransaktioner for tegn på svigagtige aktiviteter).
VPN kan kun bruges af én app ad gangen. Hvis en anden app bruger VPN på din enhed, skal du slukke VPN for denne app, før du aktiverer en sikker forbindelse i Kaspersky Security Cloud.
På Android 6 er det således, at hvis din enhed har strømsparetilstanden slået til, kan der ikke oprettes en sikker forbindelse.
På visse enheder såsom Xiaomi, Meizu eller ASUS, genopretter appen når den genstartes ikke Secure Connection, hvis den var aktiv før genstarten. For at aktivere Secure Connection automatisk efter enhedens genstart, skal du give tilladelsen Kør ved opstart for Kaspersky VPN Secure Connection i enhedsindstillingerne.
På Android 7 vil appen muligvis blive genstartet, når Google Play-tjenester opdateres. I så fald kan den sikre forbindelse afbrydes i flere minutter. Overførte data beskyttes ikke, før den sikre forbindelse er genoprettet. Appen kan ikke meddele dig om genstarten.
I sjældne tilfælde kan der gå lidt tid, før dit abonnement er aktiveret. For at afslutte aktiveringsprocessen skal du sikre, at enheden har forbindelse til internettet og ikke logger ud af din My Kaspersky-konto.
Hvis Kaspersky Security Cloud ikke kan oprette VPN-forbindelse, fordi en anden app bruger VPN, men du ikke kan finde en anden app, der bruger VPN, skal du prøve at genstarte enheden. Dette sker grundet problemer i Android-operativsystemet.
Hastigheden på internetforbindelsen kan blive reduceret med over 50 %, når Kaspersky VPN Secure Connection kører. Vi kan ikke garantere minimumshastigheden for internetforbindelsen.
Under datakloning mellem enheder fungerer Kaspersky VPN Secure Connection muligvis forkert på begge enheder. For at løse dette problem anbefaler vi at geninstallere appen eller rydde appdataene.
På nogle Xiaomi-enheder vil Adaptiv sikkerhed muligvis ikke fungerer korrekt efter en opdatering af operativsystemet. Hvis du vil bruge Adaptiv sikkerhed, skal du gå til enhedens indstillinger (Indstillinger > Apps > Administrer apps > Kaspersky Security Cloud > Andre tilladelser) og give Kaspersky Security Cloud tilladelse til at vise pop op-vinduer, mens den kører i baggrunden.
På nogle enheder, der kører Android 10, kan Kaspersky Security Cloud ikke oprette en VPN-forbindelse, hvis Databesparelse er aktiveret. Du kan deaktivere Databesparelse i enhedens indstillinger.
Hvis du ikke kan oprette forbindelse til et bestemt websted, når du bruger en VPN
Nogle websteder nægter adgang, når du prøver at oprette forbindelse til dem gennem en VPN. Websteder kan afvise VPN-adgang af følgende grunde:
Webstedsejerne ønsker, at det licenserede indhold, de udgiver, kun er tilgængeligt i et bestemt land, idet der er forskellige tilbud og priser for forskellige lande.
Webstedsejerne ønsker, at webstedet kun kan blive besøgt fra en bestemt region. Hvis der f.eks. udtrækkes vindere i et lotteri for et bestemt land, så adgang fra andre regioner er forbudt.
Der er webtjenester, der af juridiske årsager kun er tilgængelige i en bestemt region (for eksempel nogle medietjenesterudbydere eller nyhedsbureauer). Disse webtjenester modstår anonymiseringer og er ikke tilgængelige, når du bruger en VPN (eller en anden anonymizer) for at nå dem.
Disse webtjenester bestemmer ikke blot klientens placering, men bestemmer også, om klienten bruger en anonymizer. Hvis der opdages et forsøg på at få adgang til webtjenesten via en anonymizer, blokeres adgangen til webtjenesten.
Hvis du ikke kan få adgang til en bestemt hjemmeside eller webservice ved hjælp af en VPN, anbefaler vi, at du kontakter Kasperskys tekniske support. Rapportér den webservice, der ikke er tilgængelig, og fra hvilken placering. Kaspersky vil gøre vores bedste for at løse problemet.