Om funktionen Kontotjek

Funktionen Kontotjek kontrollerer dine konti på internettet og advarer dig, hvis oplysninger om dig bliver offentligt tilgængelige.

I den gratis version er en begrænset funktionalitet tilgængelig: Appen tjekker kun din My Kaspersky-konto for datalækager. Den fulde funktionalitet er tilgængelig i pakkerne Personal og Family.

Cyberkriminelle kan opnå adgang til forskellige webressourcedatabaser og stjæle brugerkontodata. Ved hjælp af disse funktioner kan du finde ud af, om dine kontodata er blevet stjålet, og udføre de anbefalede handlinger for at beskytte dine data.

Du kan kontrollere din konto manuelt eller konfigurere automatiske kontotjek. Kaspersky Security Cloud kontrollerer den angivne konto i den database, der findes på www.haveibeenpwned.com. Hvis kontrollen viser, at dine data kan være offentligt tilgængelige, giver appen dig besked om det og viser en liste over websteder, hvorfra der kan være sket en datalækage, datoen for en mulig datalækage og den kategori af data, der kan være blevet offentligt tilgængelige.

Kaspersky Security Cloud giver dig mulighed for ikke kun at tjekke for lækage af dine egne data, men også fra andre brugerkonti, der f.eks. tilhører dine venner og din familie.

Hvis du bruger pakken Personal eller Family, kan du konfigurere automatiske kontroller for op til 50 konti ud over din egen My Kaspersky-konto.

Ved kontrol af brugerkonti henter Kaspersky ikke data som almindelig tekst. Dataene bruges kun til at udføre den angivne kontrol, men gemmes ikke. Hvis der registreres en lækage, opnår Kaspersky Security Cloud ikke adgang til selve brugerdataene. Programmet leverer kun oplysninger om kategorier af data, der kan være blevet offentligt tilgængelige.

Sidens top