Konfigurerer en sikker forbindelse for webstedkategorier

Kaspersky Secure Connection opretter som standard ikke en sikker forbindelse, når du åbner websteder i en browser. Du kan konfigurere oprettelse af en sikker forbindelse til forskellige webstedkategorier, hvis Kaspersky Internet Security eller Kaspersky Security Cloud er installeret og aktiveret på din computer. Du kan f.eks. angive, at en sikker forbindelse skal aktiveres, når du går ind på websteder for betalingssystemer eller sociale netværk.

Sådan konfigureres en sikker forbindelse for webstedkategorier:

  1. Åbn programmets hovedvindue.
  2. I programmets hovedvindue skal du klikke på knappen VPN Menu.
  3. Vælg elementet  Indstillinger i rullemenuen.

    Vinduet Indstillinger åbnes.

  4. Klik på knappen Konfigurer regler for websteder.

    Vinduet Regler for oprettelse af forbindelse til websteder åbnes.

  5. Vælg webstedskategori:
    • Bankwebsteder. Denne kategori omfatter websteder tilhørende banker.
    • Betalingssystemer. Denne kategori omfatter websteder for betalingssystemer.
    • Internetbutikker med online betaling. Denne kategori omfatter websteder for onlineforhandlere med indbyggede betalingssystemer.
    • Sociale netværk. Denne kategori omfatter websteder for sociale netværk.
  6. Vælg en handling, der udløses ved at besøge denne webstedskategori:
    • Aktivér sikker forbindelse. Programmet aktiverer en sikker forbindelse ved besøg på websteder i denne kategori.
    • Spørg. Ved besøg på et websted i denne kategori spørger programmet dig, om der skal oprettes en sikker forbindelse for dette websted. I browservinduet skal du vælge den relevante handling og markere afkrydsningsfeltet Husk mit valg for dette websted. Programmet udfører den valgte handling, hver gang du besøger dette websted. Hvis afkrydsningsfeltet ikke er markeret, husker programmet dit valg i én time.
    • Ignorer. Programmet opretter ikke en sikker forbindelse ved besøg på websteder i denne kategori.
  7. Hvis indstillingen Aktivér sikker forbindelse er blevet valgt, skal du i rullelisten Vælg virtuel server angive det land, hvorigennem du vil etablere en sikker forbindelse for denne webstedskategori.
  8. Markér afkrydsningsfeltet Giv besked ved aktivering, hvis du ønsker at blive underrettet om en sikker forbindelse, der aktiveres, når du besøger denne kategori af websteder.

Kaspersky Secure Connection beder dig som standard ikke om at aktivere en sikker forbindelse, hvis HTTPS-protokollen bruges til at oprette forbindelse til et websted.

Til toppen af siden