Datalevering under Slutbrugerlicensaftalen inden for den Europæiske Union, Storbritannien, Brasilien eller af beboerne i Californien

Dette afsnit indeholder oplysninger om de specifikke data, der leveres til Kaspersky, hvis du har installeret den programversion, som er beregnet til brug i Den Europæiske Union, Storbritannien, Brasilien eller af beboerne i Californien. De oplysninger, der er angivet i dette afsnit, indeholder ikke nogen personlige data om brugeren og er nødvendige for driften af rettighedshaverens software, medmindre andet udtrykkeligt er angivet.

Du accepterer at levere følgende data for at forbedre kvaliteten af realtidsbeskyttelse, forbedre kvaliteten af driften af softwaren og rettidig registrering og rettelse af fejl i forbindelse med installation, fjernelse og opdatering af softwaren og regnskab over antallet af brugere:

For at holde styr på antallet af brugere accepterer du at give følgende oplysninger automatisk til Google Analytics tjenesten og til en af rettighedshaveren betroet tredjepartsudbyder: navn og version af den af rettighedshaveren installerede software, det unikke ID for softwareinstallationen på computeren samt oplysninger om versioner af operativsystemet installeret på computeren og de installerede opdateringspakker. Data overføres til Google Analytics tjenesten via en sikker forbindelse. Adgang til og beskyttelse af oplysninger er reguleret af de relevante betingelser for brug af Google Analytics tjenesten.

En tredjeparts tjenesteudbyder kan behandle de angivne data i lande, hvor niveauet af datasikkerhed er lavere end sikkerhedsniveauet i dit bopælsland og/eller det land, hvor softwaren bruges. Hvis du ikke accepterer disse vilkår, må du ikke bruge denne software.

De modtagne oplysninger beskyttes af rettighedshaveren som foreskrevet af loven og er nødvendig for driften af softwaren, der er til rådighed til brug under licensen.

Kaspersky kan anvende de erhvervede statistiske data baseret på de indsamlede oplysninger for at følge udviklingen i computerens sikkerhedstrusler og offentliggøre rapporter om dem.

Til toppen af siden