Hvis du har en enhed med Android 8 eller nyere, kan du få brugernavn- og adgangskodefelterne udfyldt automatisk i apps med de brugeroplysninger, der er gemt i Kaspersky Password Manager, vha. autofyld-teknologi. Yderligere oplysninger om autofyld-teknologien findes i Android-dokumentationen.
Ikonet Adgangskoder vises på skærmen. Hvis ikke, skal du give brugernavn- eller adgangskodefeltet et langt tryk og derefter vælge Autofyld i genvejsmenuen.
Tryk på ikonet Adgangskoder.
Vinduet Kaspersky Password Manager åbnes.
Lås boksen op ved at indtaste hovedadgangskoden og trykke på Lås op.
Hvis din enhed kører med Android 6.0 eller nyere, understøtter fingeraftryksbekræftelse og har fingeraftryksautentificering er aktiveret i app-indstillingerne, kan du bruge det til at låse din boks op i stedet for at indtaste hovedadgangskoden.
Kaspersky Password Manager viser listen over de gemte konti.
Vælg den app-konto, som du vil bruge til login.
Når du logger ind på en app med brugeroplysninger, der endnu ikke er gemt i boksen, genkender Kaspersky Password Manager automatisk sådanne brugeroplysninger som nye, og du bliver spurgt, om du vil oprette en ny post for appen. Når du logger ind på en app med et eksisterende brugernavn, men en ny adgangskode, spørger Kaspersky Password Manager dig, om du vil gemme den nye adgangskode i den eksisterende post for app-kontoen.