Start opsætning af Kaspersky Safe Kids
Efter installationen er færdig, guider Kaspersky Safe Kids Setup Assistant dig i gennem opsætningsprocessen for Kaspersky Safe Kids. Før du påbegynder opstartskonfigurationen, skal du give de nødvendige tilladelser for at programmet kan fungere optimalt.
Under opsætningen udfører du følgende handlinger:
- Forbind til My Kaspersky med din My Kaspersky-konto, eller tilmeld dig på My Kaspersky, hvis ikke du har en konto.
Vigtigt: Når beskyttelsen er indstillet for dit barn, kan du ikke ændre den My Kaspersky-konto, som du er logget på. Hvis du vil bruge en anden My Kaspersky-konto, skal du geninstallere Kaspersky Safe Kids.
- Tilføj dine børns oplysninger til programmet.
Hvis du har tilføjet dine børns oplysninger på My Kaspersky eller via Kaspersky Safe Kids-mobilappen, modtager og viser Kaspersky Safe Kids automatisk disse oplysninger.
- Vælg en computerkonto for hvert barn.
Efter denne opsætning af Kaspersky Safe Kids er færdig. Kaspersky Safe Kids begynder at overvåge computerkontoerne, som du har valgt for dine børn.
Bemærk: Kaspersky Safe Kids-indstillingerne anvendes for de valgte konti i overensstemmelse med hvert enkelt barns alder. Du kan se og ændre Kaspersky Safe Kids-indstillinger på My Kaspersky i sektionen Børn eller i den Kaspersky Safe Kids, som er installeret på forælderens mobile enhed (som kører Android eller iOS).
Opret forbindelse til My Kaspersky
Vigtigt: For at forhindre følsomme data i at falde i de forkerte hænder og for at eliminere muligheden for, at programmet bliver brugt som sporingsværktøj, skal du sørge for, at Kaspersky Safe Kids er tilknyttet den korrekte konto på My Kaspersky.
I vinduet Log ind på My Kaspersky skal du udføre en af følgende handlinger:
- Hvis du har dit brugernavn og adgangskoden til din My Kaspersky-konto, kan du indtaste dine brugeroplysninger og klikke Log på.
Bemærk: Hvis du indtaster adgangskoden forkert flere gange inden for en kort periode, skal du indtaste tegn fra et billede for at bestå sikkerhedskontrollen.
- Hvis du har oprettet dig på My Kaspersky med din Apple-, Google- eller Facebook-konto, skal du oprette en adgangskode til din My Kaspersky-konto. For at gøre dette skal du klikke på linket Tilmeldte du dig med Apple, Google eller Facebook? og følge instruktionerne. For flere oplysninger, kan du se My Kaspersky hjælp.
Bemærk: Tilgængeligheden af muligheden for at logge ind med Apple, Google eller Facebook afhænger af dit område. Du kan finde flere oplysninger om restriktioner i Rusland i denne artikel (kun tilgængelig på engelsk og russisk).
Bemærk: Hvis du har aktiveret totrinsbekræftelse for din My Kaspersky-konto, skal du indtaste en kode, der er modtaget via en sms-besked eller genereret i en godkendelsesapp.
Vinduet Fortæl os, hvem der bruger denne computer åbnes.
Tilmeld dig på My Kaspersky fra Kaspersky Safe Kids
- I vinduet Log ind på My Kaspersky skal du klikke på Opret konto.
Vinduet Opret en My Kaspersky-konto åbnes.
Bemærk: Hvis du indtaster en e-mailadresse, der allerede er i brug, en forkert e-mailadresse eller en for almindelig adgangskode flere gange inden for et kort tidsrum, skal du indtaste tegn fra et billede for at komme igennem sikkerhedskontrollen.
- I feltet for e-mailadresse skal du indtaste den e-mailadresse du vil forbinde til din nye My Kaspersky-konto. Denne e-mailadresse bliver dit brugernavn. Meddeleleser fra Kaspersky Safe Kids sendes også til denne e-mailadresse.
- I adgangskodefeltet skal du indtaste en adgangskode for din nye My Kaspersky-konto.
Bemærk: Adgangskoden skal indeholde mindst otte tegn, herunder mindst ét tal, ét lille bogstav og ét stort bogstav. Mellemrum er ikke tilladt.
- Indtast adgangskoden igen i feltet for bekræftelse af adgangskode.
- Bekræft dit område.
Bemærk: Kaspersky Safe Kids viser automatisk dit område baseret på de dit systems indstillinger for sprog & område. Denne indstilling bestemmer de regionale indstillinger for din My Kaspersky-konto, f.eks. display-sprog og tilgængelige Kaspersky-programmer. Du kan kun ændre dit område til My Kaspersky på et senere tidspunkt ved at kontakte kundeservice.
- Hvis du accepterer at give Kaspersky din e-mailadresse til modtagelse af informative og markedsføringsmæssige e-mailmeddelelser, skal du markere afkrydsningsfeltet Jeg accepterer at give Kaspersky min e-mailadresse for at modtage tilbud, der er specielt tilpasset til mig.
- Klik på Opret.
Vinduet Fortæl os, hvem der bruger denne computer åbnes.
Tilføj dit barns oplysninger til Kaspersky Safe Kids
- I vinduet Fortæl os, hvem der bruger denne computer skal du vælge Børn eller Forældre og børn.
Vinduet Hvem vil du oprette Kaspersky Safe Kids for? åbnes.
Bemærk: Hvis du tidligere har tilføjet børns oplysninger til Kaspersky Safe Kids, vil listen over børn vises i dette vindue. Du kan enten vælge et tidligere tilføjet barn eller tilføje oplysninger for et andet barn.
- Klik på Tilføj et barn.
Der vises en formular til tilføjelse af et barns oplysninger.
- Angiv dit barns oplysninger:
- Klik på Fortsæt.
Vinduet Vælg den konto, som <barnets navn> bruger på denne computer åbnes.
Vælg en computerkonto for dit barn
- I vinduet Vælg den konto, som <barnets navn> bruger på denne computer skal du vælge den konto, som dit barn bruger.
Bemærk: Kaspersky Safe Kids overvåger kun standardcomputerkonti. Hvis dit barn bruger en administratorkonto, kan du vælge kontoen, og programmet vil konvertere den til en standardkonto. Hvis kontoen er den eneste administratorkonto på din Mac, skal du oprette en anden administratorkonto, inden kontoen konverteres.
- Klik på Fortsæt.
Der åbnes et vindue, som informerer dig om, at dit barn er beskyttet, når den valgte computerkonto bruges.
- Klik på Udført.
Kaspersky Safe Kids starter overvågningen af dit barns computerkonto.
Opret en computerkonto for dit barn
- I vinduet Vælg den konto, som <barnets navn> bruger på denne computer, skal du vælge Opret konto.
Der åbnes et vindue til oprettelse af kontoen.
- Indtast kontooplysningerne:
- I feltet Fulde navn skal du indtaste navnet på kontoejeren.
- I feltet Kontonavn skal du indtaste navnet på kontoen.
Vigtigt: Brug kun latinske bogstaver og tal i kontonavnet.
- I feltet Adgangskode skal du indtaste kontoens adgangskode.
Hvis du vil have Kaspersky Safe Kids til at vise tegnene i adgangskoden, kan du klikke på knappen .
- I feltet Bekræft skal du indtaste kontoens adgangskode igen.
- I feltet Tip skal du indtaste et tip, der kan hjælpe dig med at huske din adgangskode.
- Klik på Opret konto.
Bemærk: Hvis FileVault-funktionen er slået til under Systemindstillinger på din Mac, skal du give Kaspersky Safe Kids tilladelserne til at kryptere filer på dit barns computerkonto, så den bliver tilgængelig, når programmet genstarter.
Til toppen af siden