Kaspersky-programmet kan generere sikkerhedsrapporter med et kort resume af scanningsstatistik og sikkerhedsproblemer, som blev registreret af programmet. Hvis generering af sikkerhedsrapporter er slået til, giver programmet dig besked om, at en ny sikkerhedsrapport er klar til at blive vist. Hvis du vælger at se sikkerhedsrapporten, åbner programmet et nyt vindue, hvor du kan finde oplysninger om din computers sikkerhedsstatus.
Du kan åbne en sikkerhedsrapport på en af følgende måder:
Klik på Vis i en meddelelse om en sikkerhedsrapport.
I programmets hovedvindue skal du klikke på Vis rapport under en besked om en sikkerhedsrapport.
I Beskyttelsescenter, under fanen Nyheder, skal du klikke på Vis rapport ved siden af en besked om, at en sikkerhedsrapport er klar.
Bemærk: Sikkerhedsrapporter bliver tilgængelige kort efter installation og brug af Kaspersky.
I en sikkerhedsrapport kan du vælge, om du vil have vist oplysningerne om de sidste to uger eller om al den tid, der er gået, siden programmet blev installeret.