Indikatoren for beskyttelsesstatus er formet som et skjold og findes i programmets hovedvindue. Den informerer dig om computerbeskyttelsesproblemer. Afhængigt af computerbeskyttelsens tilstand, kan indikatoren skifte farve. Hvis programmet opdager nogen sikkerhedstrusler, vises en besked om truslerne i programmets hovedvindue og indikatoren skifter farve.
Indikatorens farve kan skifte på følgende måder:
En grøn indikator betyder, at anti-virusdatabaserne er opdateret, og alle programkomponenter er blevet konfigureret som anbefalet af Kaspersky. Ingen skadelige objekter blev fundet, og ingen fundne skadelige objekter er blevet neutraliseret.
En gul indikator betyder, at Kaspersky-programmet er opmærksom på et problem. Sådanne problemer omfatter f.eks. mindre afvigelser fra de anbefalede sikkerhedsindstillinger eller lidt forældede programdatabaser.
En rød indikator angiver, at der er alvorlige problemer, som kan betyde, at din computer inficeres, og at du mister data. Det kan f.eks. være, at antivirusprogramdatabaserne er meget forældede, programmet ikke er aktiveret, eller der er fundet skadelige objekter.
Det anbefales at løse problemer og håndtere sikkerhedstrusler snarest muligt.