Om beskyttelse ved hjælp af hardwarevirtualisering
Hvis Kaspersky-programmet er installeret i 64-bit Microsoft Windows 8, Microsoft Windows 8.1 eller Microsoft Windows 10, bruger det hypervisor-teknologi for yderligere beskyttelse mod kompleks malware, som kunne opsnappe dine personlige data ved hjælp af udklipsholderen eller phishing.
Et program, der understøtter parallel brug af flere forskellige operativsystemer på en computer.
Beskyttelse ved hjælp af hardwarevirtualisering er som standard aktiveret. Hvis beskyttelse er blevet deaktiveret manuelt, kan du aktivere den i programindstillingsvinduet.
På computere, der kører 64-bit Microsoft Windows 8, Microsoft Windows 8.1 eller Microsoft Windows 10, har den beskyttelse, som leveres af Kaspersky-hardwarevirtualisering (hypervisor), følgende begrænsninger:
Denne funktion er ikke tilgængelig, når en tredjeparts hypervisor kører, såsom hypervisoren, der bruges af VMware™ virtualiseringssoftwaren. Når du lukker tredjepartshypervisoren, bliver beskyttelse mod skærmbilleder tilgængelig igen.
Funktionen er ikke tilgængelig, hvis din computers CPU ikke understøtter hardwarevirtualiseringsteknologi. Yderligere oplysninger om, hvorvidt din CPU understøtter hardwarevirtualisering, kan findes i den dokumentation, der fulgte med computeren, eller på CPU-producentens websted.
Funktionen er ikke tilgængelig, hvis en tredjepartshypervisor (f.eks. VMware-hypervisoren) kører, når du starter den beskyttede browser.
Funktionen er ikke tilgængelig, hvis hardwarevirtualisering er deaktiveret på din computer. Du kan finde flere oplysninger om aktivering af hardwarevirtualisering på din computer i den tekniske dokumentation til din computer, eller du kan besøge webstedet for din processors producent.
Funktionen er ikke tilgængelig, hvis Device Guard er aktiveret i Microsoft Windows 10-operativsystemet.
Funktionen er ikke tilgængelig, hvis Virtualization Based Security (VBS) er aktiveret i Microsoft Windows 10-operativsystemet.