Sådan konfigureres programmeddelelser
Vis alle | Skjul alle
Meddelelser, som vises i meddelelsesområdet på proceslinjen, informerer dig om programhændelser, som kræver din opmærksomhed. Der vises følgende typer meddelelser afhængigt af, hvor alvorlig en hændelse:
- Ekstra vigtige beskeder – giver dig besked om meget vigtige hændelser set fra et computersikkerhedssynspunkt som f.eks. opdagelse af et skadeligt objekt eller farlig aktivitet i operativsystemet. Vinduer med ekstra vigtige beskeder og pop op-meddelelser er røde.
- Vigtige beskeder – giver dig besked om hændelser, der er potentielt vigtige set fra et computersikkerhedssynspunkt som f.eks. opdagelse af et sandsynligvis inficeret objekt eller mistænkelig aktivitet i operativsystemet. Vinduer med vigtige beskeder og pop op-meddelelser er gule.
- Informationsmeddelelser – giver dig besked om hændelser, der ikke er vigtige set fra et sikkerhedssynspunkt. Vinduer med informationsmeddelelser og pop op-meddelelser er grønne.
Hvis en besked vises på skærmen, skal du vælge en af de handlinger, der foreslås i beskeden. Den optimale indstilling er den, Kasperskys eksperter anbefaler som standard.
En meddelelse kan lukkes automatisk, når computeren genstartes, når Kaspersky-programmet afsluttes eller i tilstanden Tilsluttet standby i Windows 8. Meddelelser om Forebyggelse af indtrængen lukkes automatisk efter 500 sekunder. Meddelelser om start af programmet lukkes efter 1 time. Når en meddelelse lukkes automatisk, foretager Kaspersky-programmet den anbefalede standardhandling.
Klik på linkene herunder for at se, hvordan du kan konfigurere programmeddelelser.
Sådan konfigureres levering af meddelelser
Sådan oprettes meddelelsesregler:
- Åbn programmets hovedvindue.
- Klik på -knappen nederst i hovedvinduet.
Dette åbner vinduet Indstillinger.
- Vælg afsnittet Grænsefladeindstillinger.
- I blokken Beskeder skal du klikke på linket Konfigurer meddelelser for at fortsætte til vinduet med meddelelsesindstillinger.
- Vælg komponenten på listen til venstre.
I den højre del af vinduet vises en liste med hændelser, der kan opstå under brug af denne komponent.
- Vælg en hændelse på listen, og markér følgende afkrydsningsfelter:
- Gem i lokal rapport. Når hændelsen opstår, bliver oplysninger om denne hændelse skrevet i en rapport, som gemmes på den lokale computer.
- Giv besked på skærm. Når hændelsen opstår, vises en pop op-meddelelse over programikonet i meddelelsesområdet på proceslinjen.
Du kan bruge rullelisten i nederste venstre hjørne til at angive, hvilke meddelelser du vil gemme i den lokale rapport:
- Standard. Når denne indstilling er valgt, gemmer den genererede rapport de hændelser, der er valgt af Kaspersky-eksperter.
- Manuel. Denne indstilling vælges automatisk, hvis du konfigurerer muligheden for manuelt at gemme hændelser i en rapport.
- Kritisk. Når denne indstilling er valgt, gemmer den genererede rapport Kritiske hændelser (herunder Funktionsfejlhændelser i program for Systemrevision og Forebyggelse af indtrængen-komponenten).
- Vigtigt. Når denne indstilling er valgt, gemmer den genererede rapport Kritiske hændelser (herunder Funktionsfejlhændelser i program for Systemrevision og Forebyggelse af indtrængen-komponenten) og Advarsler.
- Oplysende. Når denne indstilling er valgt, gemmer den genererede rapport alle hændelser.
Notifikationer om alle ændringer, der relaterer til hændelsen Programmet fungerer og behandler data i overensstemmelse med relevante love og bruger den passende infrastruktur vil altid blive vist på skærmen i proceslinje-området. Fjernelse af markering i afkrydsningsfeltet ændrer ikke indstillingen.
Sådan konfigureres levering af meddelelser med nyheder og specialtilbud fra Kaspersky
Hvis du vil være informeret om de seneste cybersikkerhedsnyheder og modtage specialtilbud fra Kaspersky:
- Åbn programmets hovedvindue.
- Klik på -knappen nederst i hovedvinduet.
Dette åbner vinduet Indstillinger.
- Gå til Grænsefladeindstillinger afsnittet.
- I blokken Nyhedsbeskeder skal du markere afkrydsningsfeltet Modtag oplysningsmeddelelser og reklamer fra Kaspersky, hvis du vil modtage meddelelser om computersikkerhedsnyheder.
- Foretag en af følgende handlinger i vinduet Reklamematerialer:
- Markér afkrydsningsfeltet Modtag oplysningsmeddelelser og reklamer fra Kaspersky hvis du vil modtage meddelelser om computersikkerhedsnyheder.
- Markér afkrydsningsfeltet Vis oplysninger om specielle tilbud på websteder, hvis du vil modtage de bedste tilbud, når du besøger Kaspersky-websteder.
- Markér afkrydsningsfeltet Modtag informative meddelelser og reklamer, når det aktuelle abonnement udløber, hvis du vil modtage meddelelser om sikkerhedsnyheder fra Kaspersky, når din licens eller dit abonnement udløber.
Sådan aktiveres underretningslyde
- Åbn programmets hovedvindue.
- Klik på -knappen nederst i hovedvinduet.
Dette åbner vinduet Indstillinger.
- Vælg afsnittet Grænsefladeindstillinger.
- I blokken Meddelelser skal du markere afkrydsningsfeltet Aktivér underretningslyde.
For at redigere standard lydsignalet til "pig squeal” skal du indtaste IDKFA i OM vinduet.
Meddelelseslyde afspilles ikke i Microsoft Windows 10.
Sådan konfigureres meddelelser, når et barn bruger programmet
Hvis Kaspersky Safe Kids er installeret på din computer, kan du aktivere eller deaktivere Kaspersky-meddelelser, når et barn bruger computeren.
Sådan konfigurerer du meddelelser, når et barn bruger programmet:
- Åbn programmets hovedvindue.
- Klik på -knappen nederst i hovedvinduet.
Dette åbner vinduet Indstillinger.
- Gå til afsnittet Grænsefladeindstillinger.
- Vælg en mulighed:
- Ryd afkrydsningsfeltet Vis meddelelser på børns konti for at slå Kaspersky-meddelelser fra, når et barn bruger programmet.
- Vælg afkrydsningsfeltet Vis meddelelser på børns konti for at aktivere Kaspersky-meddelelser, når et barn bruger programmet.
Detaljer om konfigurering af Kaspersky-programmet, når et barn bruger en computer.
Til toppen af siden