Installation af programmet
1. april 2021
ID 43556
For nogle af versionerne af Kaspersky Internet Security distribueret under abonnement skal der indtastes en adgangskode fra tjenesteudbyderen inden installation.
Når du har indtastet adgangskoden, starter installationen af programmet.
Installationen af programmet kan tage lidt tid. Vent på, at den bliver færdig.
Når installationen er gennemført, går installationsguiden automatisk videre til det næste trin.
Kontroller under programinstallation
Kaspersky Internet Security foretager adskillige kontroller under installationen. Disse kontroller kan medføre, at følgende problemer bliver opdaget:
- At operativsystemet ikke overholder softwarekravene. Under installationen kontrollerer guiden følgende forhold:
- Om operativsystem og servicepakker opfylder softwarekravene
- Alle de påkrævede programmer er tilgængelige
- Der er nok ledig diskplads til installationen
- Den bruger, der installerer programmet, har administratorrettigheder
Hvis et eller flere af de ovenstående krav ikke opfyldes, vises den tilhørende meddelelse på skærmen.
- Tilstedeværelse af inkompatible programmer på computeren. Hvis der findes inkompatible programmer, vises de på en liste på skærmen, og du får tilbudt at fjerne dem. Det anbefales, at du manuelt fjerner alle programmer, som Kaspersky Internet Security ikke kan fjerne automatisk. Når du fjerner inkompatible programmer, skal du genstarte operativsystemet, hvorefter installationen af Kaspersky Internet Security fortsætter automatisk.
Sådan installeres Kaspersky Password Manager
Før installationen afsluttes, beder Kaspersky Internet Security dig også om at installere Kaspersky Password Manager for at beskytte dine adgangskoder. Installationen af Kaspersky Password Manager kan fortsætte, når installationen af Kaspersky Internet Security er afsluttet. Der er ingen separat meddelelse om afslutning af installationen af Kaspersky Password Manager.