Om abonnement

14. februar 2022

ID 74860

Et abonnement på Kaspersky Internet Security er en købsordre på programmet med specifikke parametre (udløbsdato, antal beskyttede enheder). Du kan bestille abonnement på Kaspersky Internet Security hos din tjenesteudbyder (f.eks. din ISP). Du kan stoppe et abonnement midlertidigt og starte det igen, forny det automatisk eller annullere abonnementet. Du kan administrere dine abonnementer via medlemsområdet på tjenesteudbyderens hjemmeside.

Et abonnement kan begrænses (f.eks. til ét år) eller være ubegrænset (uden en udløbsdato). Hvis Kaspersky Internet Security fortsat skal fungere efter udløb af et begrænset abonnement, skal du forny abonnementet manuelt. Et ubegrænset abonnement fornyes automatisk, så længe du har betalt tjenesteudbyderen på forhånd.

Hvis du bruger programmet med et begrænset abonnement, kan du blive tildelt en henstandsperiode til at forny dit abonnement, når abonnementet udløber. Programmet forbliver fuldt ud funktionsdygtigt i henstandsperioden.

Tjenesteudbydere kan tilbyde to typer abonnementer for Kaspersky Internet Security:

  • Abonnement på opdateringer og beskyttelse
  • Abonnement på opdateringer

Hvis du har købt et abonnement til opdateringer og beskyttelse, når dit abonnement udløber, og henstandsperioden for abonnementsfornyelse slutter, holder Kaspersky Internet Security op med at beskytte computeren.

Hvis du har købt et abonnement til opdateringer, og dit abonnement udløber, og henstandsperioden for abonnementsfornyelse slutter, begrænses funktionaliteten i Kaspersky Internet Security.

Følgende komponenter og funktioner bliver utilgængelige, når et abonnement på opdateringer er udløbet:

  • Forebyggelse af indtrængen
  • Datasikkerhed
  • Opdatering af programdatabase
  • Kaspersky Security Network
  • Sikre penge
  • Webkontrol
  • URL-rådgiver

Følgende komponenter og funktioner fortsætter med at fungere, når et abonnement på opdateringer er udløbet:

  • Fil Anti-Virus (under anvendelse af programdatabaser, der er downloadet, inden dit abonnement udløb).
  • Web Anti-Virus (under anvendelse af programdatabaser, der er downloadet, inden dit abonnement udløb).
  • Scanningsopgaver (under anvendelse af programdatabaser, der er downloadet, inden dit abonnement udløb).
  • Opdatering af programversion.
  • Skærmtastatur.

Vigtigt: Kaspersky Internet Security søger altid efter kritiske opdateringer, som er nødvendige for drift af programmet, uanset licensens status (aktiv, udløbet eller ikke eksisterende).

Hvis du vil bruge Kaspersky Internet Security med et abonnement, skal du anvende den aktiveringskode, du har fået fra tjenesteudbyderen. I nogle tilfælde kan aktiveringskoden anvendes automatisk. Når du bruger programmet med et abonnement, kan du ikke anvende en anden aktiveringskode til fornyelse af dit abonnement. Du kan kun anvende en anden aktiveringskode, når abonnementet udløber eller hvis du annullerer abonnementet. Hvis du vil annullere dit abonnement, skal du kontakte den tjenesteudbyder, du har købt Kaspersky Internet Security af.

Bemærk: Der kan først bruges en anden aktiveringskode, når den aktive nøgle er slettet.

Hvis du allerede bruger Kaspersky Internet Security med en gyldig licens, men hellere vil bruge programmet med et abonnement i stedet, skal du fjerne den aktive nøgle, så du kan aktivere programmet med en abonnementsnøgle. Den aktiveringskode, der tidligere blev brugt til aktivering af programmet på denne computer, kan bruges på en anden computer.

Bemærk: Tilgængelige abonnementer kan variere for forskellige tjenesteudbydere. Nogle tjenesteudbydere kan også vælge ikke at give en henstandsperiode til at forny abonnementer.

Var artiklen hjælpsom?
Hvad kan vi gøre bedre?
Tak for din feedback! Du hjælper os med at blive bedre.
Tak for din feedback! Du hjælper os med at blive bedre.