Skift til Kaspersky Free, når du afinstallerer prøveversionen af Kaspersky Total Security

1. april 2021

ID 152967

Når du afinstallerer prøveversionen af Kaspersky Total Security, kan du skifte til Kaspersky Free for at opretholde den nødvendige beskyttelse.

Når du afinstallerer prøveversionen af Kaspersky Total Security, giver programmet dig muligheden for at købe en licens for at blive ved med at bruge alle programegenskaber.

Vælg én af følgende fremgangsmåder for at forny licensen eller skifte til Kaspersky Free:

  • Klik på Forny licens-knappen for at købe en licens.

    Denne knap bringer dig til butikken.

  • Klik på Nej tak-knappen for at begynde at skifte til Kaspersky Free.

    Når du klikker på denne knap, starter migreringsguiden til Kaspersky Free.

Hvis du anvendte data vaults og sikkerhedskopier i prøveversionen, vil du have begrænset adgang til dem efter skiftet til Kaspersky Free. Køb en licens for at beholde fuld adgang til dine data vaults og sikkerhedskopier.

Start overførsel til Kaspersky Free

På dette trin giver migreringsguiden dig mulighed for at skifte til Kaspersky Free og beholde den nødvendige beskyttelse til din computer.

Klik på Skift til Kaspersky Free-knappen for at skifte til Kaspersky Free.

Bekræft overførsel til Kaspersky Free

På dette trin giver migreringsguiden dig mulighed for at bekræfte eller afvise at skifte til Kaspersky Free.

Udfør en af følgende handlinger:

  • Klik på Skift-knappen for at bekræfte skiftet.

    Migreringsguiden fortsætter til næste trin.

  • Klik på Annullér-knappen for at annullere skiftet til Kaspersky Free.

    Migreringsguiden afsluttes.

Søg efter inkompatibel software

På dette trin kontrollerer migreringsguiden, om der er installeret programmer på din computer, der er inkompatible med Kaspersky Free. Hvis der ikke findes nogen af disse programmer, fortsætter migreringsguiden automatisk til næste trin. Hvis du på dette trin lukker vinduet for migreringsguiden, vil søgningen efter inkompatibel software fortsætte i baggrunden.

Hvis der findes inkompatible programmer, anfører migreringsguiden dem i vinduet og tilbyder at afinstallere dem.

Efter afinstallering af inkompatible programmer fortsætter migreringsguiden til næste trin.

Afslut overførsel til Kaspersky Free

På dette trin fortæller migreringsguiden dig, at skiftet til Kaspersky Free er afsluttet.

Klik på Kør-knappen for at starte Kaspersky Free.

Var artiklen hjælpsom?
Hvad kan vi gøre bedre?
Tak for din feedback! Du hjælper os med at blive bedre.
Tak for din feedback! Du hjælper os med at blive bedre.