Om Backup og gendannelse

1. april 2021

ID 84679

Databackup er nødvendig for at beskytte dine data mod at gå tabt, hvis din computer ikke fungerer eller bliver stjålet, eller hvis den ved et uheld bliver slettet eller ødelagt af hackere.

For at foretage en backup af data skal du oprette og starte en backupopgave. Opgaven kan startes automatisk efter en tidsplan eller manuelt. Programmet giver dig også mulighed for at se oplysninger om fuldførte backupopgaver.

Det anbefales at gemme backupkopier af data på flytbare drev eller i onlinelagre.

Kaspersky Total Security kan ikke oprette en fuld kopi af et drev, mens et Microsoft Windows-operativsystem er aktivt på drevet.

Med Kaspersky Total Security kan du bruge følgende lagertyper til oprettelse af backupkopier:

  • Lokalt drev
  • Flytbart drev (f.eks. en ekstern harddisk)
  • Netværksdrev
  • Online lager

Oprettelse af opgaver baseret på brugerens adgangsrettigheder

Backupopgaver oprettes baseret på brugerens adgangsrettigheder på den lokale computer.

Hvis du ikke har lokale administratorrettigheder på computeren, kan du kun få adgang til opgaver, du selv har oprettet. Hvis du har lokale administratorrettigheder på computeren, kan du se alle backupopgaver, men du kan ikke ændre opgaver, der er oprettet af andre brugere.

Backupopgaver, der er oprettet tidligere uden hensyntagen til brugerrettigheder, er tilgængelige for alle brugere af computeren. Hvis en sådan opgave bliver ændret, vil den imidlertid køre baseret på rettighederne for den bruger, der ændrede opgaven.

Gendannelse af opgaver baseret på brugerens adgangsrettigheder

Hvis du ikke har lokale administratorrettigheder på computeren, kan du kun gendanne data fra backupopgaver, du selv har oprettet, og kun til mapper, du har adgangsrettigheder til. Hvis du har lokale administratorrettigheder på computeren, kan du gendanne data fra alle backupopgaver til en hvilken som helst mappe.

Den samlede størrelse af de kopierede filer i en mappe vil muligvis overskride størrelsen af den pågældende mappe, hvis den indeholder links til andre mapper (ved kopiering af mappen Dokumenter vil mapperne Musik, Billeder og Videoer f.eks. også blive kopieret, hvis mappen Dokumenter indeholder links til disse mapper).

Om sikkerhedskopiering og gendannelse i OneDrive

Når du sikkerhedskopierer filer til en OneDrive-mappe på din computer, fungerer Kaspersky Total Security forskelligt, afhængigt af om cloud-filen er downloadet til OneDrive-mappen:

  • Hvis filen ligger i skyen og i OneDrive-mappen på din computer, laver Kaspersky Total Security en sikkerhedskopi af filen.
  • Hvis filen ikke ligger i skyen, men findes i OneDrive-mappen på din computer, laver Kaspersky Total Security en sikkerhedskopi af filen.
  • Hvis filen ses i OneDrive-mappen, men kun er gemt i skyen og ikke på computer, laver Kaspersky Total Security en sikkerhedskopi af filen.

Var artiklen hjælpsom?
Hvad kan vi gøre bedre?
Tak for din feedback! Du hjælper os med at blive bedre.
Tak for din feedback! Du hjælper os med at blive bedre.