Fjernelse af ubrugte data

1. april 2021

ID 89934

Sådan startes guiden til fjernelse af ubrugte data:

  1. Åbn programmets hovedvindue.
  2. Klik på knappen Yderligere værktøjer nederst i hovedvinduet for at åbne vinduet Værktøjer.
  3. I vinduet Værktøjer skal du gå til afsnittet Rens og optimér.
  4. Klik på linket Ubrugt datarensning for at starte guiden til fjernelse af ubrugte data.

Guiden består af en række skærmbilleder (trin), der navigeres i med knapperne Tilbage og Næste. Klik på knappen Udført for at lukke guiden, når den er fuldført. Du kan stoppe guiden når som helst ved at klikke på Annuller.

Lad os se nærmere på guidens trin.

Start af guiden

Guidens første side indeholder oplysninger om fjernelse af ubrugte data.

Klik på Næste for at starte guiden.

Søgning efter ubrugte data

Guiden søger efter ubrugte data på computeren. Søgningen kan tage et stykke tid. Når søgningen er fuldført, fortsætter guiden automatisk til næste trin.

Valg af handlinger til sletning af ubrugte data

Når søgningen efter ubrugte data er fuldført, åbnes et vindue med listen over handlinger.

For at få guiden til at udføre en bestemt handling skal du markere det tilsvarende afkrydsningsfelt ud for handlingen. Guiden udfører som standard alle anbefalede og kraftigt anbefalede handlinger. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet ved siden af en handling, hvis den ikke skal udføres.

Det anbefales ikke at fjerne markeringen i de afkrydsningsfelter, der er markeret som standard. Det kan være til fare for computerens sikkerhed.

Klik på knappen Næste, når du har defineret det sæt handlinger, som guiden skal udføre.

Fjernelse af ubrugte data

Guiden udfører de handlinger, der er valgt under det foregående trin. Det kan tage et stykke tid at fjerne ubrugte data.

Når fjernelsen af ubrugte data er fuldført, fortsætter guiden automatisk til næste trin.

Mens guiden kører, kan visse filer (såsom Microsoft Windows-logfiler og Microsoft Office-hændelseslog) være i brug i systemet. Derfor vil guiden foreslå, at du genstarter computeren, så filerne kan blive slettet.

Fuldførelse af guiden

Klik på Udført for at lukke guiden.

Var artiklen hjælpsom?
Hvad kan vi gøre bedre?
Tak for din feedback! Du hjælper os med at blive bedre.
Tak for din feedback! Du hjælper os med at blive bedre.